Tilmelding til nyhedsbrev

Lejre økohaver

 

Denne side indeholder oplysninger, som er en udløber af mit øko-havekursus i 2012, -  et projekt under overskriften Lejre den Økologiske Kommune. Siden indeholder et udpluk af de emner, der blev vendt under kursusforløbet. Havekurset kom i stand ved at Danmarks Naturfredningsforening havde fået sponsorstøtte fra firmaet Vestergaard Compagny i Gevninge til støtte for et miljøprojekt i forbindelse med kommunens økologi-tema. Dette sponsorat blev til et havekursus udbudt til specielt nybegyndere udi økologisk havebrug i Lejre kommune.  

 

 

Meldug - hvad stiller man op?

 

En bærmispel, Amelanchier lamarckii, var sidste år blevet skåret hårdt tilbage i haven hos Ellen Rø, og den har nu fået meldug på bladene.

Meldug er en svamp, der danner en hvidlig, melet belægning på angrebne steder, oftest bladoversider.

Den er specifik for hver enkelt planteart eller planteslægt.

Ofte dukker den først op hen på sommeren, men kan også komme tidligere.

Nogle meldugarter danner hurtigt en mørk mycelium, som f.eks. stikkelsbærdræberen.

Mange meldugarter danner sæksporehuse, der ses som små, sorte prikker i myceliet.

Svampen suger næring fra planterne, har såkaldte haustorier, der trænger ind i værten.

Meldugs overvintrer kun på levende plantemateriale. F.eks. regner man med at æblemeldug overvintrer som mycelium i knopperne, især de yderste knopper.

Kali-mangel menes at begunstige meldugangreb, og det samme sker, hvis der er rigeligt med kvælstofgødning.

 

Meldug ses ofte efter en tørkeperiode, men kræver fugt for at spire. I drivhuse kan der komme meldug på agurkbladene, fordi der dannes kondensvand på bladene om natten, hvis ikke der står et drivhusvindue åbent om natten efter 1. juli.

Æblesorterne Bodil Neergaard, Boiken, Cox Orange, Gråsten er særligt modtagelige for meldug.

Bekæmpelse af meldug i æbletræer kan ske ved ret kraftig vinterbeskæring, så vil mange knopper med svampe-mycelium blive fjernet.

 

 

 

meldugpadderok

 

På billedet ses meldug på en rosenknop og til højre ses padderok, der af nogen kaldes juletræer, og det ligner da en smule.

 

Forebyggelse: sprøjtning med padderokkeudtræk. Padderok er et ukrudt fra den danske flora, og det fine ved paderokker er, at planten indeholder silicium. Dette silicium har en beskyttende effekt overfor meldugangreb, hvis det inden angrebet med jævne mellemrum sprøjtes på planterne. Opskriften kommer her:

1 kg friske padderokker til 10 liter vand. Lægges i blød i et døgn og koges i 20 min. Urterne afkøles i suppen. Sies og fortyndes i forholdet 1 del padderokkeudtræk til 5 dele vand. Denne opløsning sprøjtes på de udsatte planter.

 

Bekæmpelse: Når melduggen først er ankommet, er den vanskelig at bekæmpe. Det har dog vist sig – ifølgewww.plante-doktor.dk - at et så simpelt produkt som bagepulver, natriumhydrogenkarbonat NaHCO3, i amerikanske forskningsforsøg har vist gode resultater mod meldug.

Brug 0,5% opløsning, f.eks. 5gram bagepulver til 1 liter vand. Bagepulveret har en basisk reaktion. Tilsæt et par dråber opvaskemiddel, så holder væsken sig længere på bladet. Det er nødvendigt at sprøjte med jævne mellemrum. I forsøgene blev der sprøjtet hver fjerde dag mod meldug og stråleplet på roser. Med et godt resultat.

Sprøjt aldrig i solskin.

 

 

 

Blommehvepse

 

Blommehvepse flyver, når blommetræet blomstrer, og de lægger æg ved blomsterne. Larverne gnaver sig ind i de unge frugter. Blommer med larver i har en tydelig sort prik. De kaldes for stukne blommer, og de falder af træet netop nu i juni.

For at undgå blommehvepsens hærgen kan du gøre flere ting.

1 sæt hvide limplader op i træet i blomstringstiden og du kan få mange bommehvepse på limpladen. På billedet er blommehvepsen den gulbrune med det sorte øje. Limplader kan købes på www.GartnerShop.dk

 

limpladerblommehveps

 

2 Indsaml alle de stukne blommer, så har du også larven, der jo sidder inde i blommen. Læg evt. fiberdug ud under blommetræet, så er det nemt at indsamle stukne, nedfaldne blommer.

Larven vil på et tidspunkt forlade blommen og vandre videre ned i jorden under træet, hvor den overvintrer i en kokon.

 

blommefiberdug

 

Har du høns i haven så lad dem gå og hakke under træet i den periode, hvor blommerne dratter ned og igen til foråret fra april, hvor larverne bliver til blommehvepse og dukker frem af jorden igen.

 

Samme livsrytme som blommehvepse har æble- og pærehvepse, og der kan benyttes samme taktik for at minimere deres antal.

 

 

 

Æbleviklere

 

vikler1vikler2

 

Æbleviklere er sommerfugle, der kommer frem i maj-juni. De lægger æg på de helt unge æblefrugter, og larverne gnaver sig ind til kærnehuset. På angrebne æbler ses larvegange fyldt med ekskrementer. Ofte er hullet på snedig vis dækket af et blad! Disse ormstukne æbler modner tidligere end normalt. Larverne overvintrer i ujævnheder på selve æbletræets stamme indspundet i en kokon.

For at undgå æbleviklerens hærgen kan du gøre flere ting.

 

I maj-juni kan du hænge en feromonfælde op i æbletræet. Fælden dufter af æbleviklerhun og lokker således hannerne til. De lander uheldigvis for dem på en limplade i fælden. På den måde bliver der færre befrugtede æbleviklerhunner i haven. Men der er rigeligt med hanner, og  kun et fåtal bliver pacificeret!

 

 vikler3

 

2 Indsaml så mange som muligt af de ormstukne æbler hen over sommeren. Støder to æbler sammen kan larven gå direkte fra det ene æble til det næste.

3 Børst stammen ren for lav og mos så der ikke er så gode skjulesteder for larven.

 

Samme livsrytme som æblevikler har blommevikler. Der kan benyttes samme taktik for at minimere deres antal. Blommeviklerens larve er lyserød, og den angrebne blomme får gummiflåd.

 

 

Skvalderkål

 

kaninhosta

 

Hos Annette i Gevninge fik vi set to forskellige løsninger på problemet skvalderkål.

  1. Kanin-metoden. Kaniner elsker skvalderkål. Kaninens løbegård blev placeret mit i et stykke med skvalderkål – OG bedet er nu totalt ryddet, kun bregner står tilbage!

  2. Hård konkurrence. Kraftige stauder der kan klare konkurrencen fra skvalderkål. Det gælder f.eks.: Hosta sieboldiana med store blade, ses på foto. Kraftige bregner, f.eks. almindelig skovbregne, Dryopteris filix-mas, der bliver én meter høj. Lægealant, Inula helenium, blive 1-1,5 meter høj, er en mega-staude med gule blomster i sensommeren. Selvsår sig villigt. Gyldenris, Solidago rugosa 'Fire Works' meterhøj staude med smukke, blomstertoppe i gult, september-oktober. Bonderoser, Paeonia officinalis og silkepæoner, Paeonia lactiflora. Løvefod, Alchemilla mollis, har smukt løv og gulgrønne blomster i juni. Bliver kun 30-40 cm høj men er rimelig robust.

 

 

Kulsukker, Symphytium grandiflorum, er en effektiv bunddækkeplanter, der dækker så godt, at skvalderkål har ganske svært ved at få rodfæste, hvor den trives. Denne kulsukker bliver 30 cm høj, får hvidgule blomster i maj-juni.

 

 

 

 

 

 

Grøngødning

 

gron1grongo2 

Bag artiskokblomsten, de gulorange tagetes og køkkenurter står lyseblå honningurt ved siden af blomstrende dild.

 

Det er boghvede med de hvide blomster, en god grøngødning og en fin blomst til buketten. De gule blomster er gul sennep, en grøngødningsplante, der kan sås sidst på året, da den spirer hurtigt.

 

 

grongo4img 0747

 

Først i juli er den først såede honningurt i blomst og kan skæres tilbage, så toppen kan anvendes i andre bede.

 

Den tørre honningurt står her som en høstak klar til at dække jorden mellem planter af knoldselleri.

 

 

Honningurt, Phacelia tenacetifolia

70-80 cm høj, tæt, enårig, har nektar og pollen i blomsterne, er hurtig i udvikling. Tåler let frost, når den er etableret. Udsåning fra april-maj - 2 gram frø pr. m2 - og til hen mod efteråret september-oktober.

IKKE kvælstofsamler.

 

Boghvede, Fagopyrum esculentum

30-80 cm høj, relativ tæt, enårig, har nektar og pollen i blomsterne. God til at støtte andre planter, er hurtig i udvikling, når jorden er varm. Udsåning i varm jord - 9 gram frø pr. m2 - og senest midten af august.

IKKE kvælstofsamler.

 

Olieræddike, Raphanus sativus

40-60 cm høj, god jorddække, hurtig udvikling, har nektar og pollen i blomsterne. En- til toårig, kan overvintre i milde vintre, fryser væk i hårde vintre. Blomstrer andet år fra juni til august med hvide til blålige korsblomster. Udsås i varm jord fra maj - 1 gram frø pr. m2.

Dybtgående pælerod.

IKKE kvælstofsamler.

 

Oliehør, Linum usitatissimum

60-100 cm høj, svag jorddække, god insektplante men kun lidt nektar og pollen i de smukke blå blomster. Enårig. Ved såning i varm jord udvikler den sig hurtig - 6 gram frø pr. m2. Kan være en støtte i blanding med andre planter.

IKKE kvælstofsamler.

 

Blodkløver, Trifolium incarnatum

50-70 cm høj, tæt, enårig, overvintrende, men ikke hvis den har været i blomstring. Tåler en del frost / minus 10 grader. Har nektar og pollen i blomsterne. Angribes let af meldug. Sås fra slutningen af maj - 2 gram frø pr. m2. Udsået før sankthans blomstrer den efter 10-12 uger i en højde af 30-40 cm. Udsået fra slutning af juli til 1 september overvintrer blodkløver som grønne rosetter. Det følgende år blomstrer planten i slutningen af maj til midt i juni. Blomstrer med smukke purpurrøde blomster. Så ikke samme sted flere år i træk.

KVÆLSTOFSAMLER.

 

 

Opskrifter

Spansk kørvel og jordskokker vokser i haven hos Bruno Ingemann, Munkedammen, Lejre. Her følger to af familiens velafprøvede opskrifter:

 

SPANSK KØRVELSUPPE

 

2 løg

300 g kartofler

1 l boullion

- et bundt spansk kørvel (sødskærm)

lidt fløde

citron

salt, peber

2 æg

 

Løgene skæret i lidt grove stykker og klares i lidt olie i gryden. Tilsæt kartoflerne skåret i kvarte. Hæld boullion på og kog en halv times tid. Suppen blendes.

Så tilsættes de fine blade af den spanske kørvel efter de er blevet hakket fint og blendes så ind i suppen. 

Tilsæt lidt fløde, salt, peber og citron - og server med smilende halve æg.

 

[undgå de groveste stilke - og varm kun suppen op efter kørvelen er kommet i - uden at den koger - så bevares den smukke grønne farve].


 

JORDSKOKKE SUPPE

 

500 g rensede jordskokker

1 bage kartoffel

8 dl boullion

2 dl fløde

citron

salt, peber

 

Jordskokker skæres i skiver og dampes møre i 2 dl boullion i 20 min. Kartoflen skæres i skriver og resten af boullionen tilsættes, koges i godt 20 minutter. Blendes og monteres med fløden. Smages til med citronsaft, salt og peber. Hver portion suppe kan pyntes med persille eller hakket tomat.

 

[Jeg har også nogle gange tilsat chili - det giver et fint pift til den lidt søde jordskokke].

 

 

Hvad kan man bruge spinat til ud over den stuvede af slagsen. Kirsten Brøndum, Lyndby Havnevej i Kirke Hyllinge har en dejlig opskrift og den følger her:

 

SPINAT OG LAKS

 

En hel pose optøet spinat, som vrides for vand

Eller den tilsvarende mængde blancheret og afdryppet spinat/bladbeder .

150 g røget laks i små stykker

1/4 piskefløde

5 æg

salt

muskat

 

Fordel spinaten i et ildfast fad, læg laks over i et tæt lag. Rør æg, fløde og salt sammen

og hæld det over spinaten og laksen, drys muskat over.

bages ca. 30 min ved 200 grader C

Servers med kold hvidvin .f.eks. Chadonne

God appetit!

 

 

 

Opskriften herunder er hentet direkte ud af min svenske bog 'Rosendals Trädgårdscafé', min fortjeneste er alene oversættelsen og de gode solbær - svarta vinbär, som de siger i Sverige. Kagen smager godt året rundt.

 

SOLBÆRKAGE MED MANDEL


5 æg

3 dl sukker

piskes hvidt og skummende.

4 dl hvedemel

150 g rå marcipan

marcipanen rives groft direkte i melet og blandes undervejs.

Vend mel og marcipan ned i æggemassen. Hæld det i en springform 24-26 cm i diameter, smurt og drysset med rasp.

500 g solbær fordeles over kagen og trykkes let ned.

1 dl perlesukker fordeles over solbærrene.

75 gram smør høvles i skiver og lægges over sukkeret.

Bag i ovn ved 200 grader i 45 minutter. (Jeg bruger 180 grader)

 

Faktisk er kagen allerbedst dagen efter, den er bagt! På andendagen kan der serveres vaniljesovs til kagen. Bland 3 æggeblommer, 1 spsk. Maizena og 3 dl piskefløde og vaniljekorn, pisk det i en kasserolle til det cremer.